Har Danmark haft dødsstraf?

I vikingetiden og i middelalderen har man haft dødsstraf, dengang hed det blodhævn. Hvis en mand havde dræbt en anden, skulle den myrdedes slægt hævne drabet ved at myrde et medlem af drabsmandens slægt. Freden kunne kun genoprettes ved, at der igen blev “ligevægt” mellem de to slægter.

Danmark afskaffede dødsstraf for almindelige forbrydelser med vedtagelsen af den borgerlige straffelov af 15. april 1930. Loven havde ikrafttrædelse den 15. april 1933. Den tidligere straffelov af 1866 havde retfærdiggjort dødsstraf for mord og visse forbrydelser mod staten. Dødsstraf blev bevaret i den militære straffelov for visse forbrydelser begået i fredstid.

Dødsstraf blev genindført efter Anden Verdenskrig, da der blev vedtaget en særlov med tilbagevirkende kraft (Landsforræderloven af 1945).

Den militære straffelov afskaffede dødsstraffen den 3. maj 1978.

Den endelig afskaffelse af dødsstraffen for alle forbrydelser (forræderi og anden landsskadelig virksomhed, samt lov om straf for krigsforbrydelse), blev vedtaget den 22. december 1993, med virkning fra den 1. januar 1994. Dette gjorde det muligt for Danmark at tilslutte sig i FN´s konvention om afskaffelse af dødsstraf.

Hvor og hvordan foregik de sidste henrettelser sted?

I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen blev 76 landsforrædere dødsdømt, hvoraf 46 blev henrettet, den sidste i 1950. De øvrige 30 blev benådet. Henrettelserne fandt sted i Undalslund Plantage ved Viborg, hvor 17 krigsforbrydere vest for Storebælt blev henrettet. Og på det militære øvelsesterræn på Amager Fælled ved København, hvor 29 krigsforbrydere øst for Storebælt blev henrettet. Eksekutionspeletonen bestod af otte mand; politifolk, en repræsentant for anklagemyndigheden, en præst samt to læger. Anklagemundigheden skulle give ordre til henrettelsen og lægerne skulle konstatere dødens indtrædelse. Præstens rolle var at støtte den dødsdømte psykisk. Henrettelserne forgik om natten i al fortrolighed.