|
Apartheid
betød, at det var hudfarven der bestemte, hvor man måtte bo,
bevæge sig, arbejde, gå i skole, gå i biografen og på
restaurant.
Mange lande indså, at de havde raceproblemer, og at der var
racisme i landet. Andre landet som Sydafrika havde en lov, der
nærmest var baseret på racediskrimination. I den Afrikanske
grundlov stod der: ”Ingen lighed mellem hvid eller sort
hverken i kirken eller i samfundet”.
Siden 1910 har Sydafrika været regeret af hvide, som
oprindeligt kom fra Europa (Læs også ”Racismens historie
og fremtid”). Apartheid blev udviklet af det hvide styre i løbet
af de sidste 40-50 år.
|
Fotograf:
Jacob
Holdt |
|
Problemet
Selve
problemet var, at Sydafrika ikke ønskede at gøre noget for
det. De ønskede at beholde det hvide herredømme. Ikke så
meget det, at de ville lede eller styre landet, men fordi de
ville have magten og være de overlegne. Som premierminister
H.F. Verwoerd sagde i en tale i 1963: ” Vi ved, at
befolkningen ønsker, at den hvide mand i selvforsvar skal være
i stand til at opretholde det hvide herredømme, ved vi
samtidig, at det kun kan ske ved raceadskillelse”. Dette
betyder kort og godt, at den hvide mand havde ret til at slå
de sorte ihjel, for at bevare magten.
Systemet.
Apartheidsystemet
byggede på mange love og regler, der stort set alle var
formuleret sådan, så de kunne anvendes mod alle, der gik
imod de hvide. Selv jorden var opdelt efter love. Det var delt
sådan ind at 13% af landet var reserveret til de ca. 25
millioner sorte, der udgjorde 75% af befolkningen på det
tidspunkt. Resten af jorden ejede af hvide. For eksempel var
de mest ufrugtbare arealer i Sydafrika reservater for de
sorte.
Banbustanlovene betød, at de sorte mistede deres
Sydafrikanske statsborgerskab, hvilket igen betød, at de ikke
kan rejse væk. De fik tildelt et særligt hjemland (eller
Banbustan) ,som de blev tvunget til at bo i. Dette betød også
at de blev tvunget til at arbejde på nogle dårlige
arbejdspladser med en dårlig løn. Derfor var der også lavet
en lov om, at alle sorte over 16 skulle bære pas. På den måde
kunne man se hvilket Banbustan, altså hjemland de skulle være
i, og de havde altså ingen mulighed for at rejse.
Der var endog love om hvem der måtte have hvilken slags
arbejde.
Sikkerheden
Ifølge
loven var alle, der var imod regeringens principper forbrydere
og terrorister. De kunne fængsles og tilbageholdes i op til
180 dage, før de kunne blive stillet for en dommer. I Danmark
skal en anholdt stilles for en dommer senest 24 timer efter
anholdelsen. Straffereglerne i Sydafrika var nogle af de
strengeste i verden på det tidspunkt. Politiske fanger kunne
fængsles på ubestemt tid, og tortur i fængslerne var meget
udbredt. I 1986 blev mere end 100 mennesker idømt dødsstraf
og hængt.
Bemærk:
I dette afsnit er ordet sort blevet brugt om den Sydafrikanske
befolkning. Ifølge den sydafrikanske lov var skillelinien dog
om man var hvid/ikke hvid.
|
