Mistroisk? Racisme består i at nære had til mennesker med andre fysiske og kulturelle særpræg end ens egne. Mennesket har ofte en tendens til at være mistroisk over for en der er anderledes. Dette kunne for eksempel være en fremmede fra et andet land. Professorer siger racisme er en adfærd der er ligeså gammel som mennesket selv, og at den altid vil eksistere i større eller mindre omfang.

Fotograf: Jacob Holdt

Opdragelsen

Et barn bliver ikke født racist. Hvis forældrene eller andre der står barnet nært ikke fortæller barnet om de racistiske ideer, er der ingen grund til at det skal blive det. Hvis man for eksempel fortæller en person, at mennesker med hvid hud er mennesker med sort hud overlegne, så ville denne person let komme til at opføre sig racistisk over for sorte mennesker. Når man siger overlegen i racistisk sammenhæng betyder det at personen tror for eksempel at fordi man er hvid, er man mere intelligent end en der har en anden hudfarve, fx. sort eller gul. Kort sagt; det er kroppens fysiske særpræg, og de træk vi har som gør os forskellige fra hinanden ikke er ensbetydende med ulighed. Det er selvfølgelig ikke kun opdragerens ansvar. At en person bliver racist kan også være på grund af miljøet, de økonomiske forhold, landets politik o.s.v.

Forskelligheden

Man skal altid regne med, at der er en mulighed for ethvert barn eller enhver voksen er i stand til, en dag, at forkaste et menneske der ikke har gjort ham eller hende noget, men blot er forskellig. Det sker ret ofte i nutidens verden. En dag kan vi alle komme til at føle eller gøre noget grimt. Man bliver irriteret på et menneske, man ikke er vant til, og man syntes, man er mere værd end ham/hende. Man oplever en følelse af mereværd eller af mindreværd i forhold til vedkommende, og man forkaster dette menneske selvom man ikke kender det. Blandt andet det bliver vi danskere kritiseret for. At vi er for gode til at generalisere, uden kendskab til det enkelte individ. Man vil ikke have det som nabo, og da slet ikke som ven, blot fordi han eller hun er anderledes. Måske har man engang kendt en, der var anderledes, som man ikke kunne lide. Når men så møder en, der er anderledes på samme måde, vil man allerede være fyldt med fordomme. Det er blandt andet på det grundlag, at professorer siger, at racisme altid vil eksistere, for der vil altid være noget man ikke kan lide.

Fotograf: Jacob Holdt

Sikkerheds og tryghedsbehovet Mennesket har brug for tryghed . Det bryder sig ikke så meget om at blive foruroliget i sin dagligdag. Mennesket har en tilbøjelighed til at nære mistillid til noget der er nyt. Vi er ofte bange for det vi ikke kender. Vi bliver bange i mørke, fordi vi er ude af stand til at se, hvad der gemmer sig i mørket. Vi føler os forsvarsløse over for det ukendte, og vi forestiller os frygtelige ting. Helt uden grund.

Ofte er der slet ingen grund til at være bange, og alligevel er vi det. 
I Frankrig er de bange for at indvandrere og flygtninge skal tage deres arbejde, deres bistandshjælp og børnepenge, og bare kommer for at blive behandlet gratis på sygehusene. Det er bare ikke sandt; indvandrerne påtager sig ofte det arbejde franskmændene ikke vil have. De betaler skat og bidrager til de sociale sikringsordninger. Hvis man i morgen udviste alle indvandrere fra Frankrig, ville landets økonomi bryde helt sammen.  

En anden ting er, at racisten ofte mangler en syndebuk. Det ville for eksempel være en person der tjener for lidt i løn, eller er træt af at betale så meget i skat. Derfor finder personer en han kan give skylden, altså en syndebuk. Denne syndebuk kunne være indvandre og flygtninge, da personen mener at disse bruger alle statens penge, og derfor skal han betale så meget i skat.

Findes der menneskeracer?

Racisten har ikke nogle videnskabelige beviser men tror, at den fremmede tilhøre en anden race. En race som racisten anser for at være underlegen, altså dårligere end det personen selv er. Men her tager han eller hun, ifølge videnskaben helt og aldeles fejl, for der findes kun en race vi kan kalde menneskeslægten, eller menneskearten, i modsætning til dyrearten. Hos dyrene findes der store forskelle fra den ene art til den anden. Der findes for eksempel hundefamilien, hvor der er store forskelle mellem en schæfer og en gravhund, at det er muligt at definere forskellige racer. Det kan ikke lade sig gøre for den menneskelige slægt, fordi et menneske er lig med et andet. Dette er racisten ikke enig i, og derfor har de også lavet deres egne teorier. Disse går blandt andet ud på, at folk med sort hud er mindre begavet.